Sarasvaerk – keramik med ro i

Nyt fra værkstedet

Fra mine hænder

Alt er drejet, glaseret og brændt i hånden – ét stykke ad gangen. Derfor ligner ingen to helt hinanden.

Mit varemærke

Når glasurer mødes

Jeg leger med at blande glasurer. Lag på lag – hældt, dyppet og drysset – og så er det ovnen, der bestemmer, hvordan de løber sammen. Ingen skål bliver som den forrige.

Skål set fra oven, hvor turkis, rosa og hvid glasur løber sammen som en blomst — Turkis møder rosa

Skål set fra oven med lilla, brune og blå glasurløb — Lyng, sand og blå

Skål set fra oven med blågrå og orange glasur, der mødes i bunden — Havblå med et strejf af ild

Det bedste øjeblik er, når ovnen åbnes. Det er lidt som at åbne en gave.

Saras bedsteforældre, Rie og Helge Jacobsen, i deres værksted

Arven

Leret ligger i familien

Helge og Rie Jacobsen

Mine bedsteforældre, Bedste og Helge – Rie og Helge Jacobsen – var keramikere. I næsten 50 år havde de værksted sammen, de fleste af dem i Lille Lyngby ved Skævinge. Helge lavede brugsting i hårdt brændt ler, og Rie dekorerede dem.

Allerede som lille elskede jeg at være i deres værksted. Lugten af ler og glasur – og at få lov at sidde ved bordet og lave mine egne små ting af ler. Det er nok dér, det hele begyndte.

Læs om Bedste og Helge

Fra værkstedsbordet

Dagens lille fortælling

Fra ler til yndlingskop

Sådan bliver de til

Det tager tid. Og det er meningen.

Drejeskiven

Leret centreres og trækkes op mellem hænderne. Jeg tænker ikke så meget – jeg mærker. Er kanten for tyk? Trænger den til mere ro?

Glasuren

Efter første brænding dyppes, hældes og drysses glasuren på. Hvordan den løber, bestemmer ovnen – det er det, der gør hvert stykke til sit eget.

Ovnen

Til sidst brændes det ved over 1200 grader og køler langsomt af. Så er det klar til at blive brugt – og måske blive nogens yndlingskop.

En hånd holder en skål med lys glasur og et grønt, glitrende felt i bunden

Om værkstedet

Hænder, der husker bedre end hovedet

Jeg startede Sarasvaerk, fordi jeg savnede ting, der bliver. I starten for mig selv – for at skabe noget, blive dygtigere og finde et fokus i en travl hverdag.

Ikke perfekt – men ægte.

I en verden, hvor alt går stærkt, ville jeg lave noget langsomt. Noget, der tager tid. Hvor hver kop får sit eget lille præg, fordi mine hænder har været der.

Læs hele historien

Galleri

Glimt fra værkstedet

Fra drejeskiven, glasurspandene og ovnen – og fra hjemmene, hvor tingene er flyttet ind.

Se hele galleriet

Find din ting

Til morgenmaden, til blomsterne

Et lille pusterum

Lavet for at blive brugt.
Til at blive skæv i vasken, få en lille ridse – og blive yndlingskoppen.

Formet i ler. Lavet til hverdagen.