Keramik med ro i
Formet i ler i mit lille værksted, hvor hænderne husker bedre end hovedet.
Ting, der bliver
Jeg startede Sarasvaerk, fordi jeg savnede ting, der bliver. I starten for mig selv – for at skabe noget, dygtiggøre mig og finde et fokus i en travl hverdag.
I en verden, hvor alt går stærkt, ville jeg lave noget langsomt. Noget, der tager tid. Hvor hver kop får sit eget lille præg, fordi mine hænder har været der.
Bedste og Helge
Keramikken var i familien længe før mig. Mine bedsteforældre, Bedste og Helge – Rie og Helge Jacobsen – var keramikere, og deres keramik er stadig elsket og anerkendt i dag.

1916–2003

1926–2004
Som lille elskede jeg at være i deres værksted. Lugten af ler og glasur – og at sidde ved bordet med en klump ler mellem hænderne og lave mine egne små ting. Den følelse har jeg aldrig glemt.
Helge var uddannet elektromekaniker og Rie buntmager. Som keramikere var de næsten selvlærte – bortset fra en kort periode i 1952–1953, hvor de begge gik i lære hos keramikeren Jørgen Møller Petersen.
De havde værksted sammen i Hareskov By (1953–1958), i Jyllinge (1958–1962) og i Lille Lyngby ved Skævinge (1962–1999), hvor de solgte fra deres eget værksted. Helge lavede brugsting i hårdt brændt ler, og Rie dekorerede dem med begitninger på tinglasur.
De udstillede blandt andet hos Håndarbejdets Fremme, på Dansk Arbejde i Cirkelhuset i Hørsholm og i Galleri Willer i Ringkøbing – og var med på alle Nordsjællandske Keramikeres udstillinger fra 1971 til 1996.






Fra deres hænder til mine – og videre til dit hjem.
Hverdagsmagi
For mig er keramik ikke kun en skål. Det er følelsen om morgenen, når kaffen er varm og lyset falder ind. Det er at vide, at der er et menneske bag.
Min keramik er ikke lavet for at imponere. Den er lavet for at blive brugt. Til at blive skæv i vasken, få en lille ridse, blive yndlingskoppen. Når jeg drejer, tænker jeg ikke så meget. Jeg mærker.
Sarasvaerk er mit forsøg på at give lidt ro videre. Fra mine hænder til dit hjem.Se butikken
Har du en idé?
Et sæt kopper til hele familien, en særlig farve eller en gave med en historie – skriv, så finder vi ud af det sammen.
Skriv til mig